Tænk
der allerede er gået 4 år, siden en af verdens største stjerner ... nej vent,
verdens største stjerne(!) gik bort. Husker stadig tid, sted, duften i rummet
og chokket som gik igennem min krop, da jeg fik beskeden. Det var helt
uvirkeligt og troede først det var en seriøs dårlig joke. Da det så gik op for
mig at det var sandt, kunne jeg knap nok holde tårerne tilbage. Det var så urealistisk, at en
mand som jeg havde set så meget op til, og største drøm om at møde en dag, døde uden
varsel.
This the type of song that make the angles cry.
Look up in the sky and i wonder why!
Why you had to go, go?
I know hope its better on the other side
Hvis
jeg en dag får chancen for at møde hvem som helst, levende eller død, vil jeg
til hver en tid ønske et møde med MJ.. og ellers må jeg krydse fingre for at
gud og hans himmerige virkelig eksisterer så jeg kan få en chance til.
R.I.P.
Micheal Jackson (1958-2009)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar